Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Kort og godt

Børnehaven

Børnehaven er en del af Lintrup Børnecenter og hører ind under Rødding Skole.

Vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan, de 24 styrker og Fri For Mobberi. Desuden har vi det Grønne Flag, og vi vægter udelivet højt.

Børnehaven er aldersopdelt, og børnene er fordelt i 3 basisgrupper. De yngste børn går i Skovmyrerne. Her er der ekstra fokus på nærvær og omsorg, så børnene vænner sig til at gå i børnehave. Når børnene er parate til at rykke op, kommer de i gruppe med Haletudserne. Senere når de fylder ca. 5 år, kommer de i gruppe med Frøerne, som også er en førskolegruppe. I førskolegruppen er børnene sammen med børnehaveklassen i et antal timer hver uge. På denne måde får vi bygget bro mellem børnehave og skole.

I kraft af at vi er et børnecenter har vi mange aktiviteter sammen med skoledelen lige fra fælles koloni med overnatning, morgensang, anderledes dage, børnecenter fester m.m.

Åbningstider og dagsrytme

Åbningstider i børnehaven    

Mandag

kl. 6.15 – 17.00

Tirsdag

kl. 6.15 – 17.00

Onsdag

kl. 6.15 – 17.00

Torsdag

kl. 6.15 – 17.00

Fredag

kl. 6.15 - 16.00

Når dit barn er syg eller holder fri bedes I ringe eller SMS'e at jeres barn holder fri eller er syg – gerne inden kl. 9.

Giv os besked hvis I ikke selv henter jeres barn. Der kan laves både faste og løse aftaler i Aula. 

Hver dag åbner og lukker vi sammen med vores SFO. Det er til stor glæde for både store og små, da vores børn på den måde lærer hinanden at kende, samt at kunne begå sig socialt på forskellige alderstrin. Børnehavebørnene glæder sig hver dag til de skal lukke i SFO´en, da der er nogle nye og anderledes ting at tage sig til.

Dagsrytme        

Kl. 6:15

Fælles morgenåbning for Børnehaven og SFO. Der åbnes i SFO'ens lokaler.

Kl. 6:15-7:30

Børn modtages i SFO'en, der er mulighed for at spise morgenmad. Vil man ikke spise det, vi tilbyder, spiser man hjemmefra.

Kl. 8:30

Nogle af grupperummene åbnes. Der er fortsat en morgen vinker i SFO'en, Vedkommende modtager beskeder og vinker med børnene, hvis der er behov for dette. Efter dette tidsrum må man gerne aflevere sit barn direkte til gruppen i basislokalet.

Kl. 9:00

Grupperne starter op.

Kl.9:30-12:00

Gruppe tid. I denne tid leges, spises, holdes samling, tages ud af huset, leges på legepladsen mm.
I aktiviteterne tages der altid udgangspunkt i de forskellige læreplanstemaer fra den styrkede pædagogiske læreplan, således at børnene understøttes og stimuleres efter gældende krav og forventninger fra ministeriet. 

Kl. 13:30

Der spises frugt.

Kl. 15:00

Grupperummene lukkes ned efterhånden som børnene bliver hentet.

Kl. 16:00

Børnehave personalet går i SFO med de sidste børnehavebørn.

Kl. 17:00

Børnehaven og SFO lukker sammen.