TRIVSEL OG FAGLIGHED (HINANDENS FORUDSÆTNINGER)

Forskning viser, at der er en tæt gensidig påvirkning af børnenes/elevernes faglige udbytte, læringssmiljøet og deres trivsel.

De forskningsmæssige resultater understøtter med andre ord den almene opfattelse af, at børnene/eleverne trives bedre, når de udvikler sig og føler, at de dygtiggør sig fagligt. Samtidig lærer børnene/eleverne mere, når de trives og har det godt.

Det tror vi også på hos os på Rødding Skole og i Lintrup Børnecenter, hvorfor vi arbejder på at tilbyde vores børn/elever/unge mennesker et godt og positivt læringsmiljø, så de trives og dermed får et højt læringsudbytte.

 

TRIVSELSINDSATSER (FOR AT NÅ I MÅL MED VORES VISION/MISSION)

Børnenes stemme

Vi lærer børn, at de har ret til at have en stemme – og at de voksne har pligt til at lytte.

Vi lytter til vores børn og unge og lader dem have indflydelse på deres liv.

Vi støtter forældre i at lytte til deres barn.

Vi bliver klogere af at lytte til børn

 

Vores holdning er, at børn/unge er eksperter i eget liv. Hvis de involveres i deres egen hverdag i skolen, tager vi udgangspunkt i barnet/den unges egne erfaringer, perspektiver og ønsker. Dette betyder, at barnet/den unge er mere motiveret for læring.

Det handler om demokrati og medbestemmelse i den hverdag, som børn og unge er en del af.

Helt fra børnene er små og begynder i vores børnehave eller skole, oplever de at få indflydelse på de beslutninger, som tages i deres miljø. For større børn kommer indflydelsen også til udtryk via elevråd og andre demokratiske organer.

På Rødding Skole/Lintrup Børnecenter er børn og unge medspillere i det samfund, som de er en del af. Vi støtter dem i at blive aktive medborgere i med lyst og evne til at deltage i de demokratiske processer.

Alle børn og unge inddrages på forskellig måde afhængig af opgaven, børnenes muligheder, alder og modenhed.

Gennem inddragelse og involvering skaber vi bedre løsninger sammen.

Gennem inddragelse skaber vi forudsætninger for medejerskab og lyst til at passe på det, der er skabt i fællesskab.

Elevrådet har en vigtig rolle i at involvere børn/unge i deres egen hverdag.

Fællessamlinger giver vores børn/unge mulighed for at ytre sig, fremlægge, fremvisninger, samt fortælle til deres kammerater.

Derudover anvender vi situationsbeskrivelser og fokusgruppeinterviews som en naturlig del af hverdagen for at følge op på, hvordan børnene/de unge oplever deres skole.

 

Trivselsvejledere

Vores trivselsvejledere arbejder sammen med resten af personalet om at opnå flg.:

• At fremme og sikre kvaliteten i udviklingen af trivsel såvel for det enkelte barn/elev som på klasseniveau
• Inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn/elever oplever at være en del af fællesskabet med positive relationer til børn og voksne
• At børn/elever, som er socialt og/eller personligt udfordret, kan deltage i læringsfællesskaber med deres klassekammerater

Vores vejledere er opsøgende og tilgængelig i forhold til børn/elever, klasser og problemstillinger, der har med trivsel at gøre.

De giver bl.a. NADA, der er en behandlingsform, som har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner. Behandlingen gives i form af øreakupunktur.

Derudover står de til rådighed med inspiration og idéer til sociale træningsforløb, sparring til kollegaer, konflikthåndtering, møder med forældre i forbindelse med problem- og konflikthåndtering m.v.

 

Pædagoger i skolen

Vi har pædagoger i skolen, der skal understøtte, at vores børn/elever/unge er klar til læring og er i trivsel. Pædagogerne kan have forskellige funktioner som skole- eller relationspædagoger.

Som skolepædagog underviser man i den understøttende undervisning, der har fokus på børnenes alsidige og personlige udvikling.

Indholdet i den understøttende undervisning skal give mening i forhold til at understøtte den fagopdelte undervisning og arbejdet med dannelsesperspektivet.

I understøttende læringsaktiviteter udvikles børnenes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, dannelse, alsidige udvikling, motivation og trivsel – nøjagtig som i al anden undervisning.

Som relationspædagog er man oftest i klasserummet sammen med en lærer eller en anden pædagog for at understøtte flg.:

 

• Børnenes undervisningsparathed
• Læring ved eks. ro, sidder på deres pladser, har styr på deres ting
• Konflikthåndtering
• At eleverne tilegner sig de nødvendige sociale kompetencer
• At arbejde med enkelte børn med særlige behov
• At sikre et trygt læringsmiljø

 

Skole-hjem samarbejdet

Vi ønsker at have et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor både skole og hjem er forpligtede på at samarbejde om det enkelte barn med udgangspunkt i vores værdier.

Vi ønsker, at forældrene er trygge ved samarbejdet og har tillid til, at de bliver orienteret om det, der er væsentlig omkring deres barn.

Vi tilstræber at informere og indgå i dialog så meget som mulig omkring det enkelte barn.

I alle klasser er der et trivselsråd, som vælges for et år ad gangen. Formålet med trivselsrådet er at synliggøre forældrenes store betydning og medansvar for trivslen blandt klassens børn, samt skabe et forældre fællesskab, som arbejder aktivt med at skabe en god og rummelig klassekultur, som modvirker mobning og fremmer trivsel. F.eks. ved legegrupper, legeaftaler og aftaler omkring afholdelse af fødselsdage.

Med trivselsrådene ønsker vi også at styrke sammenholdet og samarbejdet mellem elever/lærer/forældre, samt være et nyttigt bindeled mellem fællesbestyrelsen og den enkelte klasses forældre.

 

Sammenhæng i overgange

Vi ønsker at skabe sammenhæng i vores børn/unges overgange således, at der er progression i børnenes/de unges udvikling, trivsel og læring. Vi ønsker, at vores børn/unge bliver rustet til at håndtere og imødekomme de krav, der stilles, når man skal gå fra noget til noget andet. En del af livet er forandringer, vi ønsker at klæde vores børn/unge mennesker på til at håndtere disse forandringer. Derfor skal de gennemleve forandringer, men vi skal tage hånd om dem, når de mødes af disse forandringer.

Derfor samarbejder med alle børnehaverne i Rødding for at give vores børn den bedste start, når de starter i førskolen. Her udveksler vi viden om de enkelte børn, sådan vi kan modtage det enkelte barn så godt og trygt som muligt. Personalet i førskolen har et tæt samarbejde med vores børnehaveklasselærere og de pædagoger, der er tilknyttet 0. klasse, sådan at børnene møder kendte voksne, når de begynder i skole.

I vores børnecenter har vi allerede børnene hos os fra de er 2,9 år gamle. Når de bliver 5 år samarbejder de flere gange i ugen med børnehaveklassen, sådan at overgangen fra børnehave til skole bliver en glidende naturlig overgang.

Den næste overgang børnene møder er, når de begynder i 1. klasse. Personalet, der skal overtage i 1. klasse samarbejder med personalet i 0. klasse og har timer i 0. klasse, sådan at børnene kender de voksne og for, at de voksne har så meget viden om barnet så muligt. Vi ønsker at have fokus på, hvad der har fungeret godt i 0. klasse skal videreføres ind i 1. klasse.

Overgangen fra 3. til 4. klasse fungerer nogenlunde på samme måde som overgangen fra 0. til 1. klasse. Vi har meget fokus på genkendelighed og struktur for vores børn, sådan de kan imødekomme de krav og forventninger, der er, når man går i 4. klasse.

Fra 6. til 7. klasse er der igen en overgang, hvor de faglige krav bliver øget. Her danner vi også nye klasser, da vi tror på, at en del af at blive rustet til forandringer også består i at skabe nye fællesskaber, samt indgå i nye relationer.

Når de unge går ud af 9. klasse skal de videre i andre uddannelsesforløb. Denne overgang arbejdes der på i løbet af 7. – 9. klasse, hvor de unge skal foretage valg omkring, hvad de skal efter folkeskolen. Her præsenteres de for, hvilke muligheder der m.v.

Er man ny elev på vores skole eller børnecenter, tager vi hånd om den enkelte ved at holde et møde forud for opstart, sådan at forventninger m.v. er afstemt. Når elever møder i skole, vil der være en kammerat fra klassen, der tager sig ekstra af en i den første tid. Derudover vil der blive fulgt op med samtaler for at sikre, at den nye elev er faldet til og er i trivsel.

 

Konkrete indsatser

Der laves mange forskellige indsatser for at sikre trivslen hos alle vores børn/unge mennesker.

Lejrskoler:

Her skal skriv ind fra US

 

Derudover er vi en mobilfri skole, hvor vi har fokus på at styrke børnenes/elevernes fællesskaber.

Vi tror på, at når børnene/de unge ikke har deres mobiler i skoletiden leger de og taler sammen, samt interagerer sammen socialt. De motiveres til at komme hinanden ved 'i det virkelige liv'.

Vi anerkender, at mobiltelefonen er en vigtig del af børnenes/de unges liv, men vil samtidig gerne hjælpe dem med at holde pause fra den, da vi oplever, at det ofte også er et ønske de har, men ikke et valg de selv kan træffe.

Vi tilbyder motorikforløb til de børn i vores indskoling, der har behov for en særlig indsats. Flere og flere undersøgelser viser tydelig sammenhæng mellem børns grundmotorik og deres sproglige udvikling. Der er ligeledes lavet undersøgelser om, at aktive børn med god grundmotorik lærer hurtigere og får en bedre start i skolen. Derfor tager vi hånd om de børn, der har brug for at få styrket motorikken, så vi sikrer, de kan blive så dygtige som de kan.